Fra Middelalderen Til Romantikken
Hvorfor skrev man eventyrene ned:
På grund af så folk har noget at læse. Høre hvad folk skriver. Er det spændene for dem? Vil de ligesom blive inspireret, eller blive ved med at læse dem.
De fleste eventyr på skrevet af tyskerne "Brødrene Grimm" og nordmændene Asbjørn og Moe.
Mange blev indsamlet i 1800 tallet udgivet i censureret form eller slet ikke publiceret, fordi deres indhold var i modstrid med tidens moral. Den nok mest kendte der har skrevet kunsteventyr er: H.C Andersen (Hans Christian Andersen).
Kunsteventyr er fortalt fra mund til mund og senere skrevet ned af ukendte
Kunsteventyr er fortalt fra mund til mund og senere skrevet ned af ukendte
Hvad betyder nedskrivning for eventyrene:
I dag kan eventyrene give indsigt i fortidens kulturelle forestillinger værdier.
De handler om møder mellem kønnene, konflikter om samfundets top og bund og om modsætninger i fortiden af familien.
Eventyrene afspejler, hvilke værdier der blev sat højt blandt den jævne befolkning på landet: gavmildhed, hjælpsomhed, mod og trofasthed og viljen til at forsvare sig mod uretfærdighed, overgreb, snyd og bedrag.
De handler om møder mellem kønnene, konflikter om samfundets top og bund og om modsætninger i fortiden af familien.
Eventyrene afspejler, hvilke værdier der blev sat højt blandt den jævne befolkning på landet: gavmildhed, hjælpsomhed, mod og trofasthed og viljen til at forsvare sig mod uretfærdighed, overgreb, snyd og bedrag.
Ændringer og hvordan ændringerne også ændre betydningen af eventyrene:
Folkeeventyr er blevet genfortalt flere gange af f.eks. brødrene Grimm. folkeeventyr ændre sig efter hvem der fortæller dem fx genfortalte H.C. Andersen mange forskelige eventyr og skrev dem på hans måde så det virkede som om det næsten var ham selv han skrev om.
Det hele I En tækst:
Folkeeventyret er en fortælling, som er gik fra mund til mund igennem til menneske til menneske selvfølgelig i mange år indtil det blev skrevet ned i bøger. Folkeeventyret kan ændre sig en smule, hver gang det er blevet fortalt. Derfor er der rigtig mange forskellige skrevne versioner af hver enkelt eventyr. Folkeeventyr er også meget enkle, så der ikke er så meget man skal huske på.
Et folkeeventyr har nogen lette og mistænkte ting, som i en mindre form for grad findes i de fleste kunsteventyr. Folkeeventyret mangler tit en beskrivelse af personer og steder. Stereotyper er f.ks den smukke datter, den fattige bonde, det smukke kongeslot og kongeriget som er langt væk. Det er tit alt hvad vi får at vide.
I trylleeventyrene foregår nogen af handlingen i et overnaturligt rum, som f.ks er lavet af trolde, nisser, elverpiger og drager. Der er altid en hovedperson, fjende, en der hjælper ligesom en makker, en form for præmie til sidst. Som kunne være prinsessen, eller en ting som personen har mistet.
Helten vil altid møde en modstander (eller flere), der vil forhindre ham i at udføre sin plan. Målet for eventyrene er tit således prinsessen, et slot, eller en ven eller familie. Som man får foræret til sidst. Eller skaffer tilbage i kamp.
Eventyrtyper f.ks (Vi kunne ikke selv komme på flere).
1: Trylleeventyr, Legendeagtige, Novelleagtige, Dyreeventyr og skæmteeventyr.
Målgrupper:
Målgrupper kan f.eks være børn, voksne og ældre.
F.eks Eventyret klodshans spejler sig til børn da han er kæk og det synes børn er sjovt.
Man kan også sige det er et eventyr for voksne da der er romantik i det og hvordan modsætninger mødes såsom Rig/Fattig Klog/Uklog osv.
De ældre vil synes det er en sød historie og måske tænke hvordan det var i deres ungdom.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar